Forside

Prisuddeling 2010


Vær med til at fejre Climate Cup-vinderne ved World Climate Solutions-konferencen i Bella Center

Dommerpanelet uddeler Climate Cup-priserne ved en festlig reception på World Climate Solutions-konferencen i Bella Center i København, som finder sted den 29-30. september 2010.

Vinderne af Climate Cup-priserne vil få overrakt symbolske priser og et logo, der fortæller, at de har vundet en Climate Cup 2010-pris.

En til to uger før prisuddelingen annoncerer Climate Cup-sekretariatet, hvem der er nomineret til at vinde de forskellige Climate Cup-priser. Som nomineret får man én gratis billet til Nordic Climate Solutions-konferencen.

Se sidste års vindere af Climate Cup og billeder fra prisuddelingen i 2008 og 2009 her.


World Climate Solutions-konferencen

Med tre succesfulde konferencer – den seneste talte 1.400 deltagere – har World Climate Solutions etableret sit navn som den vigtigste årlige begivenhed inden for energi- og cleantech løsninger i Nordeuropa.

Kombinationen af konference, udstilling og networking-arrangementer har leveret fornemme resultater i form af forretningsmuligheder, gensidig læring og øget fokus på energi og cleantech området. Hermed har World Climate Solutions sat fanen til at blive en af de førende globale mødesteder for den nye grønne industri.

Behovet for cleantech, klima- og energiløsninger er globalt - og det bliver World Climate Solution 2010's fornemmeste opgave at assistere udbredelsen af grønne løsninger til verden som en naturlig forlængelse af de drøftelser, der er foregået i København ved COP15.

Læs mere om Nordic Climate Solutions-konferencen her.

 

Partnerne bag Climate Cup: Berlingske TidendeMandagmorgenPricewaterhouseCoopers Associeret partner: Royal Award