Vinderne af Climate Cup 2008
.
Vinderne af Climate Cup 2008 er:
KLS Grafisk Hus vinder af Strategiprisen for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere:
Lise Kingo, Koncerndirektør i Novo Nordisk, uddelte Climate Cup Strategiprisen til KLS Grafisk Hus, som vinder fordi virksomheden udviser klart lederskab inden for sin sektor - et lederskab, der har en vision om at være CO2-neutral i 2010, og som tilstræber at påvirke kunder og forretningspartnere til at tage stilling til klimaændringer.
NCC vinder af Strategiprisen for virksomheder med mere end 500 medarbejdere:
Lise Kingo, Koncerndirektør i Novo Nordisk, uddelte Climate Cup Strategiprisen til NCC, fordi virksomheden har en proaktiv strategi, hvori klima er en værdidriver for deres forretningsudvikling og positionering i markedet.
Gypsum Recycling International vinder af Reduktionsprisen for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere:
Professor dr. agro. John R. Porter uddelte Climate Cup Reduktionsprisen til Gypsum Recycling International, fordi virksomheden tydeligt demonstrerer, at det giver gevinst at genbruge gips mv. fra et forretningsmæssigt såvel som et klimamæssigt synspunkt. Genbruget reducerer udledningen af drivhusgasser markant.
Scandic Hotels vinder af Reduktionsprisen for virksomheder med mere end 500 medarbejdere:
Professor dr. agro. John R. Porter uddelte Climate Cup Reduktionsprisen til Scandic Hotels, fordi hotelkæden siden 1996 har været et forbillede og vist, at det er muligt at reducere CO2-udledninger ved hjælp af tydelige mål samt effektive midler.
H2 Logic vinder af Innovationsprisen:
Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, uddelte Innovationsprisen til H2 Logic, som vinder på grund af det store potentiale som hydrogenbrændstofholdig celle-
teknologi har, såvel på kort som længere sigt, som et alternativ til benzin- og dieseldrevne køretøjer. Det er en intelligent løsning, og virksomheden har lagt en realistisk og ambitiøs plan for markedsføringen.
CO2PENHAGEN vinder af Innovationsprisen - særpris:
Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, uddelte særprisen til CO2PENHAGEN grundet projektets innovative tilgang til klimadebatten samt den måde, hvorpå projektet vil kombinere kunst og tekniske løsninger med det formål at skabe øget opmærksomhed og interesse blandt nye
målgrupper.
Albertslund Kommune vinder af Byprisen
Peter Damgaard Jensen, direktør for PKA, uddelte Climate Cup byprisen til Albertslund Kommune, fordi kommunen i praksis fungerer som et testlaboratorium for klimaløsninger, som gavner kommunen, andre byer i Danmark samt resten af verden.
Climate Cup-priserne blev uddelt af dommerpanelet ved en reception som afslutning på Nordic Climate Solutions-konferencens første dag den 25. november 2008 kl. 17.30.
| Partnerne bag Climate Cup: | ![]() | ![]() | ![]() | Associeret partner: | ![]() |




