Forside

Strategiprisen 2010

De nominerede til Climate Cup Strategiprisen:

 Københavns Energi leverer fjernvarme, drikkevand, bygas, og fjernkøling til hovedstadens borgere. Desuden sørger vi for at lede deres spildevand væk. Godt 25 pct. af Københavns samlede CO2-udledning stammer fra vores forsyninger - især fjernvarmen. Det kan og skal vi gøre noget ved. Vores mål er, at fjernvarmen, -kølingen, drikke- og spildevandet er 100 procent CO2-neutralt i 2025. Og at bygassen følger efter i 2050. For at nå de ambitiøse mål, har vi vedtaget en klimastrategi og en forretningsstrategi, der skridt for skridt hjælper os på vej.

Pressekontakt: Astrid Skotte, pressekoordinator, send email, telefon: 2795 2132

Motivation for nominering: København Energis forretningsstrategi er baseret på at yde et aktivt og væsentligt bidrag til at reducere de risici, som er relateret til klimaforandringer på kort og langt sigt. Strategien er knyttet sammen med tidsbestemte mål og en ambitiøs handlingsplan for, hvordan virksomheden skal opnå sine målsætninger.

 

KLS Grafisk Hus A/S: Vi startede Strategien for ca. 3 år siden, bevidste om at vi kan gøre en forskel, men ikke alene. Vi skal have flere med. Det har vi opnået, "gjort en forskel og fået flere med" så vi har erfaret at vores strategi holder vand. Dette øsker vi at fremhæve, så vi fortsat kan påvirke flere, og holde fast i processen og udbrede vores viden, erfaring og motivation. Gøre det klart for alle, at det kan lade sig gøre, at sætte ind overfor klimaforandringerne, og at der samtidig er god økonomi i dette. Så ingen grund til ikke at gå igang, og med en strategi der fokuserer på elementerne: Start op, læg en plan, gør en indsats, sæt nogle mål, nå dine mål, præg dine omgivelser via løbende information, og hold fast.

Pressekontakt: Kasper Larsen, økonomidirektør, send email, telefon: 3634 2904

 

Motivation for nominering: KLS Grafisk Hus’ klimastrategi er velforankret i forretningsstrategien. Derudover påvirker klimatiltagene både virksomhedens egen CO2–udledning og motiverer samtidig kunder og leverandører til større klimabevidsthed. Virksomheden er en frontløber indenfor trykkeribranchen med hensyn til at bruge alternative materialer med et så minimalt CO2-aftryk som muligt.

 

 

Nordjysk Elhandel arbejder målrettet og ambitiøst med reduktion af CO2 - strategisk og operationelt. Vores kerneområde er handel med energi, og vi er Danmarks førende formidler af frivillige CO2 reduktioner. Nordjysk Elhandel ønsker med sin ansøgning at vise, at det er muligt at skabe en seriøs og succesrig forretning indenfor low carbon economy. Vores Klimacenter arbejder med udvikling af klimaprojekter over hele kloden, og vi servicerer store europæiske virksomheder. I Nordjysk Elhandel gør vi ikke noget klimarelateret udadtil, som vi ikke også praktiserer indadtil og dette med stort engagement blandt medarbejderne.

Pressekontakt: Morten Hagbard Søborg Madsen, Climate Business Developer, send email, telefon: 2496 3352

Motivation for nominering: Nordjysk Elhandel har som energileverandør stor mulighed for at præge underleverandørers produktion af vedvarende energi. Virksomheden har en klimakomite, der har formuleret en række ambitiøse klimamålsætninger, som dækker aktiviteter såvel internt som eksternt i virksomheden.

 

 

Sticks'n'Sushi er Danmarks største sushi-restaurantkæde. I over tre år har vi arbejdet med en integreret strategi for klima og social ansvarlighed - SushiStainable kalder vi det. Strategien omhandler tre niveauer: 1) vores virksomhed 2) vores leverandører 3) vores gæster & samfund. Vores motto er, at vi er begyndt på et arbejde, vi aldrig bliver færdige med, fordi vi hele tiden bevæger os på de tre dynamiske niveauer. Vi deltager, fordi vi gerne vil række ud over vores egen virksomhed og dele erfaringer, viden og idéer med andre. Og vi vil gerne kunne være med til at overdrage en jord til vores børn, som er bedre end det, vi fik overdraget.

Pressekontakt: Kim Rahbek, direktør, send email, telefon: 3311 7030

Motivation for nominering: Sticks’n’Sushi har udarbejdet en klimastrategi, der inkluderer tre hoveddimensioner: driften af deres otte restauranter, leverandørernes handlinger samt  gæsterne og deres handlinger. Sticks’n’Sushis arbejde med klima og bæredygtighed er kendtegnet ved af alle i organisationen, fra indkøbschef til tjeneren på gulvet, har bæredygtighed implementeret i deres daglige arbejde.
Partnerne bag Climate Cup: Berlingske TidendeMandagmorgenPricewaterhouseCoopers Associeret partner: Royal Award