Partnerskabsprisen 2010
De nominerede til Climate Cup Partnerskabsprisen:
DONG Energy har udviklet en unik partnerskabsmodel, der har ført til, at der siden 2007 er indgået op mod 40 værdiskabende klimapartnerskaber med førende virksomheder, kommuner og organisationer. Og flere partnerskaber er på vej. Partnerskabsmodellen bygger på en fælles vision om at tage aktivt medansvar for klimaudviklingen gennem gensidigt forpligtende, bæredygtige og unikke samarbejder, der kan bidrage til realisering af energibesparelser, reducering af CO2 og - eksempelvis gennem køb af certificeret strøm fra verdens største havvindmøllepark Horns Rev II - fremme af udbygningen af vedvarende energi i Danmark til gavn for den enkelte partner, DONG Energy og klimaet.
Pressekontakt: Henning Andresen, Chef for Energiløsninger og Strategiske Partnerskaber, send email, telefon: 9955 7870
Motivation for nominering: Dong Energy har udviklet et koncept for klimapartnerskaber med virksomheder, der på en gennemtænkt måde skaber værdi for både partneren, samfundet og DONG Energy. Partnerskabet bidrager til samarbejde om at realisere energibesparelser og om at reservere produktion fra vedvarende energianlæg. Samtidig fører det til øget videndeling på klimaområdet.
ESCO-samarbejdet mellem Middelfart Kommune og Schneider Electric Buildings Denmark giver store fordele for både miljøet, brugerne af de kommunale bygninger og kommunens økonomi. Samtlige 97 kommunale bygninger er blevet renoveret med fokus på energibesparelser fra efteråret 2008 til foråret 2010, og allerede i 2010 vil Middelfart Kommunes samlede energiforbrug være faldet med 21 %.
ESCO-modellen går ud på, at investeringerne til renovering af de kommunale bygninger tilbagebetales via de årlige besparelser på energiregningen. Schneider Electric kompenserer kommunen økonomisk, hvis den garanterede årlige besparelse ikke opnås.
Pressekontakt Schneider Electric: Tine Wiinblad, marketingchef, send email, telefon: 2777 9426
Motivation for nominering: Schneider Electric Buildings og Middelfart Kommune har indgået et partnerskab, der indebær, at Schneider Electrical Buildings rådgiver om energirenovering af bygninger samtidig med, at de giver økonomisk garanti, så kommunens økonomi ikke bliver belastet, og renoveringerne dermed kan finde sted. Det er et interessant demonstrationsprojekt for både private virksomheder og den offentlige sektor, som kan bidrage til at det bliver kopieret af andre.
Udgangspunktet var fire offentlige og private partnere med en fælles vision om et CO2-neutralt byggeri med brugernes sundhed og komfort i centrum. Universitetsbygningen er planlagt som et "grønt fyrtårn" for København og Danmark under COP 15 og efter. Green Lighthouse har under stor mediebevågenhed været besøgt af såvel New Yorks borgmester Michael Bloomberg, som Kinas handelsminister Chen Deming . Dagen efter præsident Medvedevs besøg blev det meddelt, at præsidenten havde besluttet at opføre et Green Lighthouse i Rusland. Med Green Lighthouse har vi vist, at der ikke skal raketvidenskab, men primært snusfornuft til at bygge CO2-neutralt.
Pressekontakt: Lone Ellersgaard, kommunikationschef, VELUX, send email, telefon: 4516 4818




Motivation for nominering: VELUX og Københavns Universitet har sammen med Københavns Kommune og Videnskabsministeriet udviklet og bygget Green Lighthouse, som er Danmarks første offentlige CO2-neutrale byggeri. Byggeriet viser, hvordan man kan bygge CO2- neutralt uden at gå på kompromis med design, komfort og indeklima. Resultatet er et byggeri, som er mere visionært og teknisk banebrydende end de byggerier, som parterne havde haft mulighed for at realisere alene.
Nyheder
| Partnerne bag Climate Cup: | ![]() | ![]() | ![]() | Associeret partner: | ![]() |





